- Skjul menu

Skjul info

Hørsholm bibliotek

Årstal
2011

Kunde
Hørsholm Bibliotek

På Hørsholm Bibliotek i Trommen har vi indrettet deres teenage-afdeling, Submedia, for små midler. Her kan de unge komme og redigere film, billeder og musik, spille Playstation og læse tegneserier.

Det var vigtigt at afgrænse området uden afskærming og samtidig gøre det synligt fra mange vinkler. Det har vi løst med lydbølger på gulvet ud fra den centrale søjle og striber på søjlen fra gulv til loft.

Vi har valgt neonorange som gennemgående farve og suppleret med Submedia-logoet, i forskellige størrelser og materialer.

Selve redigeringsrummet fik stemning af lyd-studie med et stort logo skåret ud i lyddæmpende tæppe, og 3 orange lysstofrør, som giver stemning og markerer rummet udefra. Høretelefoner og jakker kan hænges op på neon-orange knager.

Vi tegnede enkle reoler til magasiner og computerspil.