- Skjul menu

Skjul info

Om

WILLERUP&

Drives af Henriette Willerup, arkitekt og industriel designer, i samarbejde med freelancere, leverandører og sparringspartnere. Vi har til huse på Skabelonloftet, et kreativt værkstedsfællesskab på Refshaleøen.

Vi laver “arkitektur indenfor”: indretning af kontorer, butikker, restauranter og design af messestande og udstillinger. Vores udgangspunkt er altid kundens behov og identitet samt arkitekturen omkring.

Kontorer – fra testfit til konkrete ombygninger, indretningskoncept: planløsning, belysning, farvevalg, møbelvalg, design af specialinventar, udsmykning, skiltning og projektledelse.

Butikker, restauranter og cafeer – ombygning, projektstyring, koncept: planløsning, flow, møbelvalg, belysning, farvevalg, specialinventar, udsmykning, grafik.

Messestande – ide, planløsning, møbelvalg, farve- og materialevalg, grafik, projektstyring.

Udstillinger – ide, flow, layout, design af udstillingselementer, grafik, projektstyring.