- Hide menu

Show info

Øresundsbroen

Årstal
2011

Kunde
Øresundsbron konsortiet

Indretningskoncept, design af specialinventar, belysning, samt farve-og materialevalg.

Konceptet for Øresundsbroens kontorer tager udgangspunkt i en gråtone-skala, som symboliserer de skiftende farver i himmel og hav omkring broen samt den gule signalfarve, inspireret af broens betalingsanlæg og materialer som asketræ, beton og glas.

Opgaven gik ud på at indrette Øresundsbroens receptionsområde og fællesarealer i Vestersøgade, med tanke på eksterne og interne kunder. Receptionsdisken rummer 3 arbejdspladser og er imødekommende og skandinavisk i sit udtryk. Tælleren i front viser hvor mange biler, der er kørt over broen siden åbningen i 2000.

I de lange monotone gange har vi lagt tæppebaner, som toner fra mørk til lys grå ud mod facaderne. Dørene er tonet i samme nuancer som tæppet. Den gule konceptstribe og specialdesignede lamellamper skaber liv og variation.

Filmen på den store glasvæg viser real time optagelser fra Øresundsbron, via to kameraer i toppen af broens pyloner. På væggen hænger et display, som kan bruges til udstilling og skiftende kampagner for broen.

www.oresundsbron.dk