Projekthus NHN
Årstal
2012
Kunde
Nyt hospital Nordsjælland
Koncept, planløsning, design af møbler, samt farve- og materialevalg.
Vi har skabt en markant identitet og indrettet projekthuset, som styrer byggeriet af det nye superhospital i Hillerød. Huset skal ses som et laboratorium, som afprøver nye arbejdsformer til kontorer, plads-optimering, forskellige mødeformer på meget lidt plads etc. Man ankommer gennem en rød gang, som overgang fra det eksisterende sygehus. Til foyeren har vi tegnet en mødekube, som skaber opmærksomhed omkring projektet og kan bruges til skiftende udstillinger og uformelle møder. De gennemgående elementer i projekthuset er enkle møbler i finer/filt, magnetiske vægge, markant farveholdning, megagrafik, samt tern – store og små, som styrer kaos. Indretningen tager udgangspunkt i, at arbejdspladserne er flexible, og kun er en lille del af ens arbejdsområde. Man kan arbejde i køkken, lounge, telefonbox, kopirum, foyerbox, samt war-room – et kombineret direktør-og mødekontor.